Vandplaner og virkemidler
DWF temamøde, 21 April 2010
Siden 2000 har Vandrammedirektivet
sat rammerne for europæisk vandpolitik. Samtlige medlemsstater har siden
været på vej til at udarbejde vandplaner, der skal være grundlaget for
implementering af Vandrammedirektivet. I Danmark er der også brug for en
øget indsats. Halvdelen af de danske åer, 2/3 af de danske søer og
næsten 90 % af fjorde og kystområder lever ikke op til kravene. Næste
mål for indsatsen i Danmark er at forbedre kvaliteten i 7300 km
vandløb, at reducere udledningen af kvælstof i de danske fjorde og
kystområder med 1/3 og at reducere udledningen af fosfor med 210 tons.
Målet er en god økologisk tilstand
i alle vandområder inden 2015. Der er ved at blive udarbejdet vandplaner
for, hvordan man når målene indeholdende en række virkemidler, men der
er også behov for flere, innovative virkemidler, hvis vi skal opfylde
vandplanerne og reducere påvirkningerne af vandmiljøet.
DWFs temamøde vil diskutere
vandplanernes påvirkning af dansk vandpolitik og hvad der yderligere kan
gøres frem mod 2015 for at opnå den ønskede tilstand i søer, vandløb og
kystområder.
Nogle af nedenstående links giver dig en e-mail til forfatteren af præsentationen, hvor du skal henvende dig for at få en kopi.
-
Hvordan har og vil vandplanerne have en indflydelse på dansk vandpolitik, Poul Vang Nielsen, BLST
Hvor ligger de største udfordringer på de ferske vandområder? Martin Søndergaard, DMU
Hvor ligger de største udfordringer på det marine område? Stiig Markager, DMU
Hormonforstyrrende og miljøfremmede stoffers påvirkning af biologien: Jakob Strand, DMU
For yderligere information: Kontakt Danish Water Forum på dwf@danishwaterforum.dk